Tips og ideer til en god ferie


En oversigt, som viser mange af de seværdigheder og oplevelser, vi har i Ebeltoft og Mols. Alle kender det fantastiske Ree Park og Djurs Sommerland. Er du feriegæst i området og har brug for mere viden kan du på vores you-tube kanal (se ovenfor) og se de mange film  om området og som viser mange af de seværdigheder, som er beskrevet på denne side.

Anskaf kortet fra Nationalpark Mols Bjerge.

Et virkelig godt kort, som viser hvor mange seværdigheder befinder sig, samt rigtig mange forslag til vandre/cykelture i bjergene.
Kortet fås i mange butikker ellers du kan downloade kortet på National Park Mols Bjerges hjemmeside.

Fregatten Jylland

Fregatten Jylland deltog under 2. Slesvigske Krig i Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864. I dag er den et meget levende museum og en unik oplevelsesmulighed. Kom ind og hør om dens historie.

Mols Bjerge

Landskabet i Nationalpark Mols Bjerge er skabt af gigantiske tunger af is og tonsvis af vand over millioner af år. Mangfoldig natur med høje toppe, dybe dødishuller.
Et enestående stykke natur, som vil give dig en mindeværdig ferie.

Cykelture hver tirsdag

Hver tirsdag kl. 10.00 mødes vi ved ishuset på S.A. Jensensvej 3. 8400 Ebeltoft.
Turistforeningen har ca. 16 ture, som på skift får os ud i den skønne natur omkring Ebeltoft. Det er guidede cykelture. Alle kan være med. Der køres ikke stærkt, og vi venter på hinanden.

Øer Maritime Ferieby

Øer Maritime Ferieby er med sin beliggenhed og opbygning fuldstændig unik.

De hyggelige ferieboliger ligger spredt rundt omkring på syv bro-forbundne øer – nogle med udsigt til havnebassinerne, mens andre ligger ud til kanaler og natur.
Byen er bygget over en ide fra Frankrig, nemlig byen Port Grimaud, som ligger tæt på Saint-Tropez.


Ørnbjerg Mølle

Der har været en mølle på Ørnbjerg siden 1500-tallet. Den nuværende bygning er fra år 1833, og har været en aktiv kornmølle frem til slutningen af 1950’erne.
Der er et besøgscenter ved møllen. Her fortælles om møllens liv gennem tiderne, med beskrivelse af enkelt personers liv på stedet.
Der er også to shelters, et WC og en primitiv teltplads.

Tyskertårnet

Tyskertårnet er et bunkerlignende fæstningstårn på Helgenæs der fungerede som radartårn for tyskerne under 2. verdenskrig. Herfra havde tyskerne udsigt over det sydlige Kattegats øer og indsejlingen til Aarhus Havn. Man har en fantastisk udsigt oppe fra tårnet.

Farvergården

Farvergården består af et intakt farveri, farverens bolig og avlsbygninger. Det hele står, som da farveriet var i drift for omkring 100 år siden. Kom og oplev Nordeuropas ældste bevarede købstads- farveri. Et rigtig flot sted i Adelgade - midt på byens strøg.

"Ringenes Herre"

J. R. R. Tolkien har skrevet Hobbitten og Ringenes herre. Han var meget fascineret af den nordiske mytologi og sprog. En del af de navne han bruger i sine bøger stammer herude fra Djursland. Helms deep er Hjelm Dyb og Isengaard er Isgård, et gods ude ved Tved. Her boede den onde troldmand Saruman. Aros optræder også og er vikingenavnet for Århus. Aros er en flod, der går tværs igennem Ringenes Herre universet.


Tryk på billedet og hør

Casper Clemmensen, eventyrlige fortællinger om hvordan de danske vikinger inspirerede J.R.R. Tolkien.

 


Mange store flotte stenæbler, har siden 2004 prydet bybilledet i Ebeltoft. Sammen med de mange æbeltofter, er byen kendt som byen med de mange æbler. Stenæblerne er dekoreret vidt forskellige og nogle står sammen med de mange æbeltofter, som er rundt omkring. Her må man plukker et æble eller 2 - som man kan hygge sig med, mens man nyder Ebeltoft og Mols.

Egil Fischers Ferieby

Arkitekt Egil Fischer (1878-1963) så mulighederne i området ved Femmøller, så byfolket kunne komme på ferie. Han købte i årene 1922-23 området og tegnede en fuldstændig ferieby med veje og alléer, udstykkede parceller, grønne flader og sportsplads i midten. Byen strækker sig hele vejen ned til vandet.

Han planlagde to torve. Ved det ene, Vesttorvet, opførte Egil Fischer Molskroen, der var færdig i 1924. Der er i området i dag omkring 200 huse med høj bevaringsværdi, herunder de otte huse, som Egil Fischer selv nåede at tegne og bygge. I 1957 forærede han hele området til Ebeltoft Kommune, der solgte parcellerne fra.

By rundfart.

I børnenes skoleferie kører der et tog rundt og viser byen. Det kører fra kl. 11.00 til kl. 17.00 hver dag. (ikke søndag).

Det kører hver halve time og turen varer ca. 20 min

Man møder bare op - toget starter turen fra det gamle Rådhus. God tur

General Ryes Skanse 

General Ryes skanseer et fæstningsværk placeret på en smal landtange, som adskillerhalvøenHelgenæs

fraMols, på det sydlige Djursland. Anlægget stammer fra Treårskrigen mod tyskerne i 1848-50, og på stedet kan man se rester af befæstningen, ligesom der er en info-stander og P-plads for besøgende til det fredede anlæg.

Ebeltoft Rådhus

Det Gamle Rådhus i Ebeltoft blev bygget i 1789 og er en af Ebeltofts største turistattraktioner. Det hører under Museum Østjylland. Det Gamle Rådhus blev opført i 1789 som erstatning for byens første rådhus fra 1576. Dette blev placeret på omtrent det samme sted, som det første. Kom ind og kig.

Glas

Glasmuseet Ebeltoft er Danmarks førende museum for moderne glaskunst. Museet ligger ved havnefronten i Ebeltoft lige overfor Fregatten. Masser af flotte ting fra mange forskellige kunstnere.

Poskær Stenhus

Poskær Stenhus er Danmarks største runddysse, og den blev opført i Tragtbægerkulturen omkring 3.300 f. Kr. og fungerede som en fælles grav- og kultplads. Et nærliggende vandhul med navnet Porskær har givet navn til Poskær Stenhus. Stenene i Poskær Stenhus er af imponerende størrelse.

Kalø Slotsruin

Kalø Slotsruin er resterne af et kongeligt slot beliggende i Kalø Vig ved Djurslands sydkyst, ca. 2 km. fra Rønde og 20 km fra Aarhus. Kongeborgen Kalø Slot blev grundlagt af kong Erik Menved omkring 1313 som én af mindst fire borge i Jylland for at styrke kongemagten efter omfattende bondeopstande.

Skanserne

Ved Jernhatten og i Ahl skov, kan man se skanser fra starten af 1800 tallet. Danmark havde ubeskyttet kyster, og det ville man råde bod på ved at bygge skanser langs kysterne. Desuden blev skanserne anlagt som
beskyttede steder for de danske kanonbåde, der opererede mod engelske skibe, og for danske
handelsskibe, der blev forfulgt af engelske krigsskibe.

Hyggetur med 3 udsigter

Få en fantastisk tur med 3 flotte udsigtspunkter.
Start ved Agri Bavnehøj (billedet), som med sine 137 m. er toppen af toppen.
Derefter går turen til Trehøje (127 m.), hvor der er en flot 360 graders udsigt.
Til sidst er der mellem Esby og Ørby på Helgenæs, det 99 meter høje Ellemandsbjerg. Fra denne udkigspost midt i Danmark kan man på klare dage se øerne i det sydlige Kattegat, Fyn og Sjælland.

Sletterhage Fyr

Sletterhage Fyr er et fyrtårn beliggende på den sydvestlige ende af halvøen Helgenæs på Mols. Fyret blev opført 1872, men det nuværende fyr er fra 1894 . Fyret er 16 m. højt og er et stort udflugtsmål. Man ser de store skibe sejle meget tæt forbi fyret.

Karpenhøj

Det er et fint udgangspunkt for cykel- eller vandreture i Nationalpark Mols Bjerge.
Et rigtig godt sted for børn, som rigtig kan tumle sig på stedet. Der er flere former for overnatningsmuligheder.
Det er også muligt at leje grej til rimelige priser, blandt andet mountainbikes og havkajakker. Tag ud og kig - du bliver overrasket.

"Friland" i Feldballe

Frilands opfører eksperi- menterende byggeri af natur og genbrugs-materialer. Beboerne ønsker at bygge med så lav miljøbelastning som muligt samt at afprøve alter -native materialer og metoder indenfor byggeri.
Der bygges blandt andet halmhuse pudset med ler og træhuse isoleret med træfiber, fåreuld,hør og hamp. Der laves alternative fundamenter med for eksempel muslinge- skaller, og mange huse har levende, grønne tage. Du er altid velkommen til at gå en tur på egen hånd på grusvejene og kigge på huse og haver. Husk at vise respekt for ‘privatlivets fred’.

Vægterne i Ebeltoft

I Ebeltoft, omtales vægterne første gang i slutningen af 1600-tallet. I 1953 blev vægterne atter “turist-populære” og har siden været et herligt indslag i Ebeltofts hyggelige byliv. De begynder deres vandring fra Det Gamle Rådhus.
Deres "vagtplan" er på følgende link
https://www.ebeltoft.dk/vaegterne/

Kolindsund

Mellem byen Kolind og Grenå, løber en nord og en sydkanal.
Disse kanaler danner rammen om Kolindsund, som for 150 år siden var en stor lavvandet sø. Søen blev indvundet og området fremstår idag som en blanding af landbrug og vild natur.
Du finder et rigt dyreliv både til lands og i luften i Kolindsund. Her er op mod 100 forskellige fuglearter og masser af rådyr, rovfugle og harer. De boltrer sig i en fantastisk fauna og unik plantevækst.
Kanalerne i Kolindsund har noget af Danmarks mest produktive fiskevand. Her kan du stille dig op langs kanalerne med din fiskestand og fiske havørred, gedde, fredfisk, regnbueørred, brasen og mange flere.

Ree Park Safari


I Djurslands store safaripark oplever du en verden fuld af fascinerende dyr fra fire kontinenter.


Tag familien med på Land Rover Safari på den afrikanske savanne, togtur med Amerika Expressen ud over prærien eller en walking safari.


Rosenholm Slot

Rosenholm Slot er en herregård Djursland lidt nord for Hornslet, 25 km nordøst forAarhus. Hovedbygningen regnes blandt de prægtigste og mest maleriske danske herregårde. Siden grund- læggelsen i 1559 har Rosen- holm været i adelsslægten Rosenkrantz' besiddelse, og herregården er Danmarks ældste slægtsgård. I dag tilhører hovedbygning og park en familiefond.

Den gamle bydel

Skæve bindingsværkshuse, toppede brosten og blomstrende stokroser - alt dette gør Ebeltoft til en af landets mest seværdige byer. Det gamle købstadsmiljø i Ebeltoft, genspejler et stykke Danmarkshistorie gennem nogle århundreder. Byen fik købstadsrettigheder i 1301, og er dermed Djurslands ældste købstad.

Maltfabrikken

Maltfabrikken er byens nye samlingssted. Kunst og kultur mødes med et folkeligt liv midt i byen. Der sker hele tiden noget på denne gamle maltfabrik. Flot udsigt ud over Ebeltoft Vig, krydrer denne oplevelse.

Tag dig tid til at finde rundt i byens hyggelige gader, torve og gårdhaver – som byder sig til med specialbutikker, varehuse og masser af spændende spisesteder. Havnemiljøet i Ebeltoft er autentisk med masser af aktivitet - også her finder du specialbutikker, restauranter og caféer .

Jernhatten

Jernhatten er en fredet bakke og udsigtspunkt (49 m.) på Djurslands østkyst ud mod Kattegat, lige uden for byen Holme. Fra Jernhattens højeste punkt kan man se øen Hjelm og store dele af det østlige Mols, samt en mageløs udsigt udover kattegat.

Ebeltoft Militærhistoriske Samling

Samlingen består af danske og tyske håndvåben og militaria fra 1700-tallet og frem til 1945. Du får en levende rundvisning - så tag dig god tid. Der er mange historier om samlingen.
Udstillingen er beliggende på: Grønningen 1
Tlf 86 13 80 81. Ring eller kig forbi. Hvis flaget er ude er der åben.
Samlingen er privateje, og museet ejes af Birgith og Jørn Bahnsen.

Stubbe sø med fugletårn

Stubbe Sø er den største sø på Djursland. Det er en stor, men lavvandet sø på knap 4 km². Dybden er gennemgående på mellem 3 og 4 meter. Søen er oprindeligt enden af en fjord, der gik fra Kattegat lidt nord for Dråby Strand og ind i landet. Langs kystskrænterne er der fundet flere stenalderbopladser.
Man kan komme til et fugletårn i søens østlige side. Man kan se tårnet på billedet ude i højre side.

Munkholm Zoo

Munkholm Zoo byder på oplevelser for hele familien. Med mere end 400 dyr fordelt på 90 forskellige arter, er man garanteret en spændende og oplevelsesrig dag, når man kommer på besøg.

Vores Skove

Ebeltoft er omkranset af skove og vand. Her er natur for alle penge. Vil du ud og nyde skoven, er der Ahl skov, lidt sydvest for Ebeltoft. Ellers er der den "gamle" skov, Tolløkke skoven, som tidligere var byens store udflugtsmål, med cafe og danse- etablissement.
Man kan sagtens gå derud til begge skove, inde fra byen.

Glasruten Ebeltoft

Ebeltoft er Nordens største glaspusterby. Der er et ekstremt højt niveau af glaspusteri. De mange værksteder er åbne året rundt, også i vinterhalvåret, og der er altid noget at se på - også for børnefamilierne,«
Har du lyst til at gå mere på opdagelse i Ebeltoft som glasby, så har Glasmuseets Venner lavet en fin folder: »GLASRUTEN – en guide til moderne glas i Ebeltoft« med oversigt over alle glasværkstederne i både by og omegn.

Tangdigerne

Et specielt dige kan ses på Standvejen lige overfor butikken Vestvind, men også lige ud for Fregatten Jylland. Det er bygget af tang og stammer sandsynligvis fra begyndelsen af 1700-tallet.Ved bygningen af diget har man lagt lag af bændeltang oven på hinanden.
Mellem lagene er lagt sand og småsten for at holde på tangen. Byens vækst betød, at store dele af diget blev sløjfet og resten slidt. Resterne blev fredet i 1957.

Nationalparkbussen

Hvis du gerne vil lære noget om Nationalparken på en underholdende og lærerig måde - så tag med John Simoni, som sidder bag rattet i nationalparkbussen.
John er biolog og undervejs på turen i Nationalpark Mols Bjerge disker han op med en god blanding af fakta og røverhistorier.
Turen går blandt andet til Trehøje, Kalø Slotsruin, Stabelhøjene, Porskær Stenhus og Besøgscenter Karlsladen. Det er en rejse gennem istidslandskabet med vige, bakker, høje toppe, dødishuller, marker, skove, landsbyer og en rig kulturhistorie.
Bussen køre tirsdag - onsdag og torsdag kl. 13.00.
Den holder på busholdepladsen ved Fregatten Jylland. Pris pr. voksen 150,00 - børn under 7 år 50 kr.

Djurs Sommerland


Velkommen i Djurs Sommerland


Sjovere for alle i Nordens største sommerland

Glæd jer til 9 fantastiske temalande, Danmarks bedste rutschebaner, det kæmpestore Vandland og over 60 sjove forlystelser for både små og store legebørn.


Rugård Gods

Rugårder en hovedgård i Rosmus Sogn.  Navnet nævnes første gang i1183. Den har oprindeligt ligget i landsbyen Rosmus, og hørte indtil reformationen under Øm Kloster. Den nuværende hovedbygning vedNørresøer opført omkring 1580-1590 af Hans Arenfeldt. Rugård er nok mest kendt for hekse- processerne i 1680'erne under Jørgen Arenfeldt, kendt som Heksejægeren på Rugård.