Stubbe Sø


Cykelturen bringer os denne gang til Fugleværnsfondens Naturreservat ved Stubbe Sø. Her har vi en enestående mulighed for på tætteste hold at opleve søens rige fugleliv.

Vi stiller cyklerne og vandrer ad de små afmærkede stier ned til søen. Måske ser vi en Havørn svæve over søen!


Nede ved søen holder vi vores velfortjente pause, mens vi nyder stilheden, vandet og fuglene i området.  


Hvilken rute vi kommer rundt om søen på, overlader vi trygt til vores guide. Det bliver en skøn naturoplevelse. Vi kommer igennem Skærsø Gods og kommer måske ud til fugletårnet. Der er nok at se til.


Vi kommer rundt om søen ad stier i skoven som hvis det har regnet i et stykke tid, godt kan være bløde. Det er aldrig et problem - vi venter på alle.