Tryk på billedet og læs mere
Peter Vuust & Nikolaj Hess
Er du til intimitet og telepati i musikken er denne duo koncert noget for dig! Koncerten byder på en skøn jazz-duo med Peter Vuust og Nikolaj Hess.
De har gennem årene spillet i alverdens konstellationer, men vil her optræde som duo med både standarder og egne kompositioner.
Nikolaj Hess er en af de absolut flittigst brugte pianister i både danske og internationale sammenhænge. På det seneste har han udgivet Nikolaj Hess Micro Chapters, Nikolaj Hess Rhapsody, med 3xHess vundet prisen for årets jazzudgivelse DMA 2014 for pladen Music for Mum and Dad, og spillet sin egen musik i Lars Von Triers film Melancholia. Desuden har han været særdeles aktiv på plade og koncertfronten med Nikolaj Hess Trio, Hessismore, Hess/Skou, Caroline Henderson og har gennem tiden spillet med navne som Lee Konitz, Benny Golson, Etta Cameron og mange mange andre.
Peter Vuust er professor ved Aarhus Universitet og Det jyske Musikkonservatorium, leder af "Center for Music in the Brain" og er derudover en af landets mest benyttede "side-men". Han har spillet på mere end 100 plader og med internationale jazzstjerner som Tim Hagans, Mal Waldron, Ted Curson, Jukkis Uotila og mange flere. Han er kendt for sin groovy og lydhøre backing samt et ekstremt melodiøst solospil, og som komponist og bassist har han udgivet 7 albums i eget navn, senest "Further To Fly", som udkom i april 2022 med familiebandet 5 x Vuust. Peter har desuden været nomineret til en DMA for cd'en September Song.
Entré: 75-150 kr
Brewpub - bryggeri & bar. Maltfabrikken
Maltvej 12, kld., Ebeltoft
Torsdag den 31. oktober 2024, kl. 20.30-21.45.
Arrangør:Djursland Internationale Jazzfestival / The Garden Studio