Ebeltoft er en rigtig gammel Handelsby. Allerede i 1301 fik byen købstadsrettigheder, og er dermed Djurslands ældste købstad. En stor del af byens middelalderlige gadeforløb er fortsat bevaret, og i 2015 toppede Ebeltoft Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskulturs liste over bedst bevarede middelalderbyer.


Vi fra Turistforeningen for Ebeltoft og Mols vil gerne prøve at vedligeholde dette præg, ved at genindføre en trommeslager, som går gennem byens gader og ved hjælp af opråb annoncere tilbud og nyheder fra byen.


Vi skal bruge en frisk person, som har stemmen i orden og kan spille en fanfare på en tromme.


Der vil naturligvis være en løn. Enten som en fast afregning, eller måske kan en del af lønnen være som provision fra de indtægter, Turistforeningen får ind for at annoncere for byens butikker. Det kan man aftale nærmere.


Vi fra Turistforeningen vil naturligvis hjælpe med at indsamle de annoncer og nyheder, som skal bruges.


Man vil naturligvis blive iklædt en dragt, som matcher formålet.


Vi håber, at høre fra nogen, som vil kunne løfte denne opgave.


Vi forestiller os, at dette projekt som start skal foregå i skoleferien,

og seancen skal foregå 2 gange om dagen fra mandag til og med lørdag.


Er det noget for dig, så skriv til os på mail


ebeltoftturistforening@godmail.dk



Med venlig hilsen


Turistforeningen for Ebeltoft og Mols