BROMBÆR, ELVERPIGER OG FREDERIK DEN 7.

På en dejlig rask vandretur i dag langs Dråby Kirkevej måtte min hustru og jeg nødvendigvis stoppe op for at betragte én af naturens allerskønneste åbenbaringer: ”Årets første solmodne Brombær”. Naturligvis skulle disse velsmagende frugter nydes velvidende, at vi resten af dagen vil komme til at opleve ”glæden” ved de mange små nødder fra frugtkødet, der modvilligt løsner sig fra en tryg tilværelse i tændernes skjulte gemmer for at give plads til næste smagsstormløb mod ganen. Men det er det hele værd.

Brombær er en kraftig tornet halvbusk, der i Danmark vokser i krat, hegn og åben skov. Navnet er afledt af ”bremmel”, der betyder tornet busk. Den bærer fortryllende sorte frugter fra midt i august til langt ind i oktober. Brombær er almindelig i Østjylland og på Øerne. De tornede brombærranker er fandenivoldske, og man må påregne lidt rifter, når man plukker dem. De vintergrønne blade er en vigtig føde for hjorte. I oldtiden blev bærrene brugt som lægemiddel imod diarré og bylder, hvilket formentlig skyldes det høje indhold af garvesyre. Frugterne nydes bedst friskplukkede, men er også fortryllende syltet med sukker og sommerens indfangne sol.

Der er megen mystik og kærlighed forbundet med denne eventyrlige frugt.

I den danske folketro, som dengang afspejlede datidens verdensbillede, fortælles om elverpiger, der spiste brombær for at få forførende kraft til at danse i månelyset og for at få fuldt blus på deres farligt forlokkende og lystfyldte drifter.

I folkeviserne er kommende brudgomme altid de mest udsatte for alvorlige fristelser, når de nærmer sig Elverhøj. Elverpigerne forsøger med deres danse at lokke dem. Nægter de at danse og lade sig forføre, kan det ende med et dødeligt slag. Men hvorfor skulle man også nægte?

Allerede dengang var man opmærksom på de mange fristelser, en ægtemænd dagligt udsættes for. Der sidder øjensynlig en elverpige i enhver flirtende og forførende kvinde – også selvom hun ikke er blevet stimuleret af brombær.

Den folkekære Konge Frederik den 7. gift med sin elskede Grevinde Danner nød at færdes i naturen - specielt omkring gamle gravhøje. Allerbedst var det i sensommeren og efteråret, når brombærrene blev solmodne. Han spiste altid lystigt af dem og lod sin Hofkok Brombasse (kælenavn fra Frederik) plukke og sylte så mange bær, at kongen kunne få brombær hver dag hele året rundt. Ofte stak kongen sig på de frygtindgydende tårne, hvilket til sidst blev hans skæbne. Han fik i efteråret 1863 Rosen i ét af sårene, som var blevet stærkt inficeret, og døde ulykkeligvis 15. november samme år kun 55 år gammel.

Grevinde Danner vågede ved dødslejet døgnet rundt og gav ham syltede brombær for at glæde ham. Få timer før sin død sagde kongen disse berømte ord: ” Kære elskede Louise, giv mig et allersidste Brombær, så jeg for evigt kan blive forenet med min skæbne”.

Skæbnens ironi ville også, at Grevinde Danner døde 6. marts 1874 i Italien af selvsamme lidelse. Måske de i Himlen er blevet forenet med en stor skål friskplukkede Brombær.

Selv med disse skæbnefortællinger er det mit store håb, at I alligevel selv vil gå ud at plukke disse dejlige bær. De findes overalt i Nationalpark Mols Bjerge og venter bare på Jeres besøg. 😀😘

https://www.youtube.com/watch?v=e3fpBJ0Fn1s

Denne skønne fortælling er af Ren`Vadstrup.


 

 

Vi bliver testet for Corona hver tirsdag mellem kl. 9.00 og 11.00

Mobil Testkøretøj ved Fregatten Jylland