René skriver

”STENGRØD” – MIRABELLENS VELSIGNELSE

Jeg var på et vidunderligt solo-naturtrip i dag i de smukke Mols Bjerge med min elskede 7-gears citybike og mine efterhånden lidt skævslidte og elasticitetstrætte løbesko. Mine søskende gav mig i deres bekymring for mit helbred et gavekort til nogle nye sko ifm. min 70-års fødselsdag. Kortet er også blevet indløst. Det blev til et par meget lækre koboltblå Nike sko i bedste kvalitet ifølge ekspedienten, så jeg måtte i al hans glædesrus supplere med lidt ekstra fra mit Visa-Dankort. Jeg varmer dog lidt op med dem herhjemme på den tørre græsplæne for at forberede dem på de store kommende udfordringer, de vil blive udsat for.

På min tur gennem bjergmassiverne møder jeg det ene smukke Mirabelletræ efter det andet fyldt med frugter i gule, røde og blå nuancer. Jeg må nødvendigvis smage på dem alle. De er søde med en lidt vandet smag. Nogle har en fast konsistens – de fleste er melede.

Mirabelle er en stor busk eller et op til otte meter højt træ med spredte grentorne. Den er ret almindelig i Danmark (oftest i vild natur) og formodes at stamme fra Mellemøsten.

På cykelturen oplever jeg dele af grusvejene dækket med både gule, røde og blå nedfaldne Mirabeller. Et smukt syn, men en udfordring for køresikkerheden. Det lykkedes mig også at glide rundt i et af de ”blå” områder. Mine lyse sommershorts fik et psykedelisk udseende, som kun os fra 68-generationen kan huske. Den blå farve trængte igennem både bukser og tights for til sidst at angribe min faste pariser-bagdel. Efter et grundigt bad derhjemme påstår min hustru, at hun stadig kan se nuancer af blåt på ballerne. Jeg tror mere på, at hun bare er tryllebundet og vil se mere af dette Guds ”skaberværk” – forstår hende så godt. Havde selv gjort det samme, hvis jeg havde været kvinde.

Mirabellerne, jeg havde ramt, blottede alle den lille fine runde sten, der lå gemt inde i midten af frugten. Dette syn ledte mig hen på minder fra min barndom, hvor vi fik Mirabellegrød med sten.

Når vi var på ferie hos ”Bedsten” i Alling (min mormor) kom vi meget ofte på Karl Rasmussens Gård i byen. De havde 6 drenge, som vi altid legede meget med. Hver aften i Mirabelle-sæsonen fik vi Mirabellegrød med sten hos dem, inden vi skulle hjem. Vi kaldte det ”Stengrød”. Grøden i sig selv var ikke den store oplevelse, da den tit indeholdt ”bussemænd” af ikke-opløst gelatine. Nej oplevelsen var konkurrencen om, hvem der kunne samle de fleste sten. Stenene var meget små, så ofte slugte vi uheldigvis en del af dem i kampens hede. Jeg kan huske, at jeg blev dødeligt uvenner med én af sønnerne engang. Vi havde samme antal sten. Jeg påstod at have slugt en sten mere end ham og måtte derfor være den retmæssige vinder – aflagde ovenikøbet ed på det med markering af korsets tegn foran mit bryst. Jeg kan ikke helt huske udfaldet af striden, men under alle omstændigheder har vi ikke talt sammen siden. En fæces-test dagen derpå kom dog ikke på tale.

Ja, hvad uskyldige Mirabeller dog ikke kan føre med sig her i Livet. Men en dejlig dag var det, og jeg kan kun opfordre alle til selv at opleve det skønne Mirabellesceneri i Mols Bjerge.

René

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Jørgen Laugesen | Svar 29.08.2018 10.23

"Stengrød" Hvad er det? Det fortæller René dig her

Jørgen Laugesen | Svar 21.06.2018 10.15

Se Renés refleksioner over cykelturen til Agi Bavnehøj

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

I dag | 10:13

Hej Erling, formoder du mener til Harmonikaklubben? Ring venligst til Frede på tlf. 23 30 74 88

...
I dag | 09:34

Hej
Jeg skal indbetale et beløb til jer men jeg har ikke nummeret. Send det venligst
Venlig hilsen
Erling Knudsø

...
I går | 17:13

Kom med din hjemmebagte kage, på Djurslands største kagekonkurrence der foregår onsdag d. 17. oktober på Ebelfestivalen.

...
17.09 | 14:12

Kære Erna. Ingen tilmelding. Du kommer bare med kagen (gerne flere - det øger chancerne). Kl. ca. 15.00 går det løs med smagningen. Kaffe/musik kl. ca. 14.30.

...
Du kan lide denne side